søndag, juli 13, 2008

Fra La Corona til Segovia - en tur på næsten 15 timer




Så kom vi til Segovia - vi kom ombord på vores tog hotel kl 21.15, med afgang 21.45 - Lidt en skuffelse, da vi jo mere eller mindre troede vi skulle rejse på super første klasse, og vi så fik tildelt en lille kabine med to køjesenge, hvor man knap nok kunne dreje en omgang omkring sig selv, uden at støde ind i et eller andet. Men da vi så de andre havde dele kabiner med fire køjer, var det okay.

Vi ankom til Madrid lidt over otte, efter noget af en bumletur, omkring halv tre fik Mads en sms, hvor der stod: Velkommen til Portugal, så der kan vi også sige vi har været :-)'

Vi fandt hurtigt ud af og købe billetter til Segovia, og fandt overraskende hurtigt også ud af hvor vi skulle finde vores tog, så derefter skulle vi bare have tiden til at gå.

Vi valgte at tage et regional tog, da dette kun koste omkrin 11 euro for to billeter, vi kunne også have taget et super smart nyt tog, som kunne klare turen på lige under en halv time, men så kostede det 42 euro for to billeter. Så vi valgte den langsomme tur - hvilket viste sig at være en helt fantastisk smuk tur igennem bjerglandskaber og små byer, vi så ørne, et storkepar på rede samt hjordte. Skal lige siges det ikke helt var en tilfældighed vi tog den tur, vi havde haft lavet lidt lektier inden, så vi vidste godt turen skulle være helt speciel.

Nu er vi på vores fire stjernede hotel, lige ved siden af akvadukten, her er virkelig fantastisk, når man ser på de andre steder vi har boet - her er endda et menukort over hvilke slags hovedpude man kunne tænke sig!! Og så er her verdens største seng - Mads kan være lang og tyk som han er, på tværs af sengen, i La Corona stak hans tær ud over kanten når han lå udstrakt - så det er luksus!!

Vi er dog sikre på deres service ikke kan leve op til den vi fik på det to stjernede hotel vi boede på uden for La Corona - Deres personale var simpelthen utrolige - Selv da vi havde tjekket ud, tilbød portieren at hjælpe os hele vejen op til bussen med vores baggage, han kunne jo bare låse hotellet af imens, da vi afslog, tilbød han at ringe efter en af de ansatte der ellers havde fri, så hun kunne køre os til bussen, og sådan var det hele vejen igennem. Og der var ikke mere end 400 meter derop!! Der var også den skønneste MEGET GAMLE dame, som virkelig fik gumlet på sit gebis, da hun skulle hitte ud af og sætte Mias visakort rigtigt i maskinen - det kan sørme vende forkert på mange måder. Først da en af rengørings konerne, og Mads i fællesskab fik peget og forklaret lykkedes det.

Nå, vi vil slappe lidt af, det blev ikke til mange timers sammenhængende søvn i vores bumletogshotel på "første" klasse.

Mads og Mia

Ingen kommentarer: