mandag, juli 14, 2008

Prinsesseslot og lokal whiskey



I går var vi lidt trætte, og ret smadrede efter vores lange rejse, men vi kom ud på den obligatoriske rekonosering. Vi skulle derefter finde lidt aftensmad, og vi satte os ved siden af akvadukten, på en åbenbart ret dyr beværtning.
To retter på menuen sprang straks i øjnene på Mads: Baby pig og baby lam - Mads kastede sig over lammet, og som i kan se, var det det, og ikke andet!! Det smagte dog helt fantastisk. Det viser sig, at i Segovia, og i hele castillia y leon er baby gris en hel fantastisk delikatesse, her i segovia, er der endda en statue af ham der fandt på, at stege en gris, idet den nærmest lige er blevet født.

Bordet ved siden af os, var besat af et andet ungt par, hvor Janus havde kastet sig over baby grisen, så vi byttede lidt babykød mændene imellem...

Det var et rigtigt sødt par, som kom fra en kolonihave i Åbyhøj, Janus og Klea. Vi endte med at gå ned på en bar de havde fundet dagen før, og få et par spanske specialiteter. Mia kastede sin kærlighed over drink der bestod af rødvin og lemon sodavand. Mads skulle selvfølgelig prøve den lokale whisky, som hedder DYC, han prøvede den på 8 år, og var ikke et hit, så han måtte have en chivas regal for at skylle den dårlige smag væk.

I denne region af Spanien, er det normalt man selv vælger en tapas når man bestiller en drink, uden ekstra omkostninger. Og de har mange sjove her, de er helt tossede med gris hernede, så hjemmelavede flæskesværd, tryner og ører står på menuen - nams. I aften skal vi ud og spise os mætte i de komplimentære tapas, der følger med den billige øl - helt sikkert billigere end at gå ud og spise!

I dag, har vi været med en turist bus på rundtur, den blev nød til at holde stille engang imellem, for ellers ville turen kun tage en halv times tid. Vi så Segovia fra den anden side af bymuren, og det var sku et flot syn. Over byen fløj en masse rovfugle, som svævede og lurede på den ca 1 milliard svaler der er her. Vi har også set en, efter danske standarder, hel koloni af storke (fire)

Derefter stod den på prinsesseslot. Eftersigende er selveste walt disney blevet inspireret til Torneroses slot, efter at have set dette slot. Og det var sku også flot.

Kan i hygge jer i kulden...

Ingen kommentarer: