torsdag, juni 26, 2008

varm varmere varmest

Her kommer lige en hurtig update. Vi har ingen net, saa jeg sidder lige nu paa en irsk pup, hvor der holdes auktion for en masse Englaenderes ragelse...

Vi har det godt, og steger i varmen.

I gaar var vi i byen med Kenneth, fra min studiegruppe, og hans familie - vi bor kun 150 meter fra hinanden, ret sjovt. Saa vi moedes gerne lige ved poolen. Inden vi moedets med Kenneth og Co. Var vi paa den laekreste strand, hvor vi legede rigtige tourister, og koebte liggestole og parassoler... Vandet var ubeskriveligt dejligt.

Det er rigtig hyggeligt at bo sammen med de andre, i dag har den staaet paa shoping, og i aften skal den have fuld gaz, med masser af sprit og fodbold...

Mads.

mandag, juni 23, 2008

Endelig i Alicante

Dagen startede klokken lort, da vi skulle med den første metro kl 5. Og skal vi ikke bare sige vi nåede metroen, og herefter gik stort set ALT galt. Vi stod af på den rigtige station, men desværre for vi lidt meget vild, hvilket burde være umuligt, da vi stort set har boet i metroen, og set alle stationerne. Men vi endte med at tage en taxa til lufthavnen - DYRT. I lufthaven fandt vi hurtigt ud af der stod Alicante, gate 18 hos det selskab, vi mente skulle flyve os til Alicante. MEN vi kom aldrig til at tjekke ind, og 1,5 min efter last call fandt vi endelig det rigtige sted. Næste fly havde først afgang kl 20, så vi fandt togstationen, hvor toget selvfølgelig kørte lige idet vi fandt det, uden os.

Da det næste tog endelig ankom, fandt vi ind til Barcelonas hovedbanegård, hvor vi blev henvist til ikke mere end tre forskellige skranker, som alle sendte os videre. Endelig ved skranke nummer fire, lykkedes det os at få to billetter med tog til Alicante, som i øvrigt kostede MEGET mere end de flybilletter vi allerede havde betalt!!!

Da vi så over 5 timers togrejse senere ankom til hotellet, var der ikke nogen reservation i Mads' navn... Heldigvis var der her blot sket noget skuddermudder, så værelset var reserveret i Mias navn.

En STOR TAK til Rikke fra ebiludlejning som på under fem minutter skaffede os en ny bil der kunne hentes på banegården i Alicante, og ikke i lufthavnen, som ellers aftalt. Dem kan jeg vi anbefale at bruge!

Heldigvis er vi to positive mennesker, som næsten ikke gik i panik, men holdt hovedet og humøret højt, så nu glæder vi os bare til at få lidt mad, og til at Mathilde, Kim, Julie og Søren kommer herned i morgen, så står den på rigtig turistferie - Åh alt den sangria vi skal have...

Og hvor er det dejligt der kommer lidt hilsner hjemmefra, det er sku rart når man har haft en lang dag, og der er kommet en kommentar, både på bloggen og på facebook..

Mia og Mads

- og jo, det var super at se Spanien - Italien i går, Mads gik helt amok og legede indfødt Cateloner, så han åd hele blæksprutter og fik en eller anden karamelrand med ild i under kampen. Desværre så vi den ikke til ende, da vi skulle tidligt op, og ikke nå et fly..

søndag, juni 22, 2008

En dejlig dag på stranden

I dag sov vi lige for én gang skyld længe, da vi i går, igen kom til at nyde en enkelt flaske vin samt et par kolde cervezas (damm gode) på vores balkon, inden vi ved halv ti tiden tog ud og spiste lækker aftensmad, selvfølgelig med en vino de casa til. Så Søndagen er blevet brugt på stranden, og da der duftede godt af helstegt pattegris, måtte vi hellere finde lidt mad. Her fandt vi et hyggelig sted i skyggen, hvor vi fik nogle helt fantastiske oste, samt lidt diverse. Nu er vi kommet hjem, og har fået pakket det værste, for vi skal meget tidligt op i morgen, og så skal vi endnu længere sydpå, dejligt med lidt varme... Nå, men vi må videre, Spanien skal spille mod Italien, og det kan Mads jo ikke gå glip af...

Hyg jer Nord på, undtagen Kristian der er i Afrikas land... Der er vist lidt varmere..

Mia og Mads

lørdag, juni 21, 2008

Mere fra Barcelona






























Tiden går hurtigt - Vi oplever og oplever bare så meget. I dag har vi gået så meget, at vi næsten ikke kan stå op mere. For Mads har dagen været helt speciel, da han ikke bare fik set FC Barcelonas hjemmebane, men også fik set det olympiske station, som er hjemmebane for RC Espanol - sikken en på opleveren, også for Mia, som måtte indrømme det var lidt imponerende. Ellers går tiden hernede med at røv svede, for her er bare varmt, 30 - 35 grader, og solen bare steger en levende, lige pt kl 00.20 er her 25 grader. Og det bliver endnu varmere i Alicante og i Valencia.. Nå det var lidt herfra, nyd billederne.

Mia og Mads

onsdag, juni 18, 2008

Barcelona

Her er jo bare helt fantastisk. Vi bor to minutters gang fra Ramblaen, et fuldstændigt bindegalt handelsmarked, som dog mest må siges at være en turistfælde. Der var dog et marked, hvor vi kunne købe frugt, pølser og en god ost.
For at komme ind på Pension Arosa, skal vi ind i en slipse butik, lidt svært at finde, men her er en rustik hygge, og vi har vores egen balkon, hvor man kan sidde og nyde sin sangria, eller andet godt man har købt hjem til køleskabet.
Efter vi havde fået sat taskerne, gik vi mod havnen, wauw, sikken en havnefront, og sikken en strand - vi må sige at første indtryk af Barcelona er virkelig positiv!!
Nå, nu vil jeg se om jeg kan vække Mia, alt den traven og friske havluft tapper på kræfterne. Men Spanien spiller fodbold i aften mod Grækenland, og det skal hun da ikke gå glip af og opleve.

Men masser af hilsner fra det sydlige Europa, hvor solen endelig har taget fat!!

vino de casa

Yes sir...

I dag har vi været med toget til Figuieros, byen med Salvdor Dali museet. Hold da op en oplevelse. Uheldigvis vare der fyldt op med franskmænd som fyldte godt op i landskabet, og så regnede det hele turen. Men vi fik super gode snacks da vi blev fanget af regnen.
Til aften tog vi ind til byen, og fik en super menu, med forret, mega lækker paella, "steak" og is og en helt fantastisk kold vino de casa!!! Jep grunden til vi valgte Spanien, de lune aftner på et hyggeligt torv med en helt fantastisk vin...
i morgen har de lovet masser af sol, og så står den ellers på Barcelona, vi glæder os.

Mads og Mia


mandag, juni 16, 2008























Vi ankom i dag kl. 12.30 til Gironas lufthavn. Da vi kun havde fået et lille rundstykke besluttede vi os for, at få lidt godt spansk middagsmad, i det storcenter, hvor vi bor. Ja det er rigtigt vi bor i et storcenter! Det var lidt svært at tyde de spanske menuer, så vi endte med en gang tysk makværk. Turen gik derefter ind til midtbyen, der ligger ca. 5 km. væk. Den tur tog vi i rask trav og efter at have diskuteret lidt frem og tilbage om hvordan kortet skulle vende, kom vi til Gironas katedral, hvor det siges at noget af det vigtigste af europas middelalderkunst befinder sig. Mads kunne bare ikke rigtig tyde årstal og nr på de forskellige værker fra hinanden. Han synes det var meget utroligt at de havde bibler der var så flotte fra år 43 :-) Vi gik rundt i de små gader længe, før vi fandt et sted med rimelige priser og noget spansk på menukortet (Indisk, italiensk og tysk mad er let at få). Men igen bøvlede vi med det spanske og vi fik kun en ret, af de tapas, vi troede vi havde bestilt.
Nu er vi hjemme i storcenteret og vi har lidt indkøbt godt, så nu er det vist ren afslapning. I morgen besøger vi Salvador dali museet og kigger lidt på den dejlige by.

Ps. Send flere penge og en spansk ordbog ;-)

Kram Mia & Mads

fredag, juni 13, 2008

Så er det snart....

Her er lidt links til hvor vi skal bo under vores "lille" tur rundt i Spanien, med lille afstikker til Paris.. I skal endelig følge med her på siden - der vil komme opdateringer og feriehilsner...
Geronia
Alicante (men kun 1 dag, ellers skal vi bo i et ferie hus)
Barcelona
Valencia
Første gang i Madrid
La Coroña
Segovia
Madrid (igen)
Paris

tirsdag, juni 10, 2008

Eksamen


Sådan ser min stue ud når jeg skriver eksamen. Jeg har nu knap 24 timer tilbage, og håber på det kommer til at gå. Mia er sendt ud af lejligheden, lidt synd, for det er hendes fødselsdag - tillykke. Nå mon ikke mit frikvarter er gået nu?

torsdag, juni 05, 2008