fredag, september 16, 2011

Demokrati

Så lykkes det - En, ud fra mit menneskesyn, sort periode er endelig slut.

I November 2007 blev jeg ked af det, ked af det fordi så mange Danskere ikke kunne gennemskue dansk folkeparti, men hoppede med på, i mine øjne, umenneskelige udlændinge politik, og gav dem endnu et mandat til folketings salen. Men nu, nu er det slut - De kan ikke længere sætte deres klamme bomme op og stille urimelige, og i min optik uetiske krav under de næste, forhåbentlig mange års forhandlinger - Har Danmark mon endelig fået øjnene op for hvordan dansk folkeparti gang på gang laver kovendinger alt efter hvordan stemningen vender i den danske befolkning?

Men nu - ikke et ord mere om det nu ligegyldige parti....

I går var en sejr for demokratiet - i går var min stemme præcis lige så afgørende, som nationalbanksdirektørens - og min stemme var præcis lige så afgørende, som den flok jeg i går drog af sted med. En flok udviklingshæmmede som alle havde hver deres mening om hvem, hvordan og hvorfor der skulle stemmes. De havde alle på hver deres måde sat sig ind i hvor deres X skulle sættes, enkelte skulle have hjælp inde i boksen, men alle fik sat deres X. Et X der betyder præcis lige så meget som dit og midt  - tænk sig vi lever i et land hvor vi, når det gælder, ALLE har ret til at give vores individuelle besyv med - om man så er gul, blå, grøn, udviklingshæmmet eller bankdirektør. Og hvem ved - måske var det netop min stemme, eller måske var det den flok jeg drog af sted med der tippede valget, jeg ved det ikke, og de ville ikke ud med det - for de er heldigvis klar over man selv bestemmer hvor X'et skal sættes, og at ens X er ens egen sag.

Én ting kunne vi dog blive enige om, et valg skal altid følges af valgflæsk med persillesovs efterfulgt af valgflødeboller med is! - se se - lidt mad kan man altid få sneget ind på bloggen:-)


fredag, september 09, 2011

nyt legetøj

se nu lige her - slut med blodige hænder efter en slåskamp med rivejernet! aldrig har råkost været så nemt, hurtigt og sjovt. 


tirsdag, september 06, 2011

resultat af dagens indkøb

Som tidligere skrevet her stod den i dag på blomkåls porresuppe med tilbehør - Her kommer resultatet (dog kun før ovnen med kartoffel pizzaen)

Suppen med topping - ristede mandler, frisk oregano og max lækker pancetta - slut med kedelig dansk bacon!!
Pizzaen var god - ærgerligt jeg glemte at tage et billede - Måske min søster har et?

Torvehallerne i Købehavn

Min hustru og jeg vat forbi torvehallerne i lørdags, men ganske som vi havde forudset, var det hverken til at komme frem eller tilbage på det tidspunkt. Derfor væbnede jeg mig med tålmodighed, skrev en overskuelig indkøbsseddel, og ventede til i dag, tirsdag 6/9.
Til min store skuffelse var der kun én decideret grønthandler ved udendørs arealerne, blandt andet manglede boden fra Samsø, hvor jeg ellers på forhånd havde bestemt mig for, at placere nogen af mine indkøb. Ærgerligt der ikke var flere boder, for selvom klokken kun var tyve minutter over åbningstid, var der egentlig vel besøgt, dog uden det blev for klemt.
Inden jeg begyndte på mine indkøb, gik jeg rundt i begge haller et par gange, hvor jeg sugede dufte, lyde og synsindtryk til mig, og jo - et par smagsprøver blev det også til. Sikken et udvalg, og hvor ser det hele lækkert ud.
På min indkøbsliste stod der, at der skulle handles ind til en blomkåls porresuppe, som jeg vil toppe med lidt bacon, oregano og ristede hakkede mandler (inspiration her) dertil vil jeg lave en rosmarin kartoffelpizza.
Jeg faldt for noget virkeligt lækkert pancetta, hos en af slagterne og grøntsagerne købte jeg hos den ene udendørs grønthandler der var på pladsen. Det skal lige siges der også er én indenfor, men synes bare det er mere autentisk at købe det udendørs - vi har jo alle vores særheder:-)

Helhedsindtrykket er godt, stedet og boderne skal lige have lov at finde deres ståsted i torveverdenen. Torvehallerne er en delikatesse himmel, med masser af lækre råvarer. Priserne var vel egentligt okay, men hvis man vil opleve rigtig ægte "torvestemning" så må man altså tage til Aarhus og besøge bazaren - det er et sted med sjæl, og hvis bare lidt af den stemning der er derude i Gellerup parken kunne overførers til torvehallerne, så tror jeg det bliver et sikkert hit!

Og se lige en glad hundebasse der har fået et ben at tygge i...

onsdag, august 31, 2011

forret

I glasset skaldyrs bloody mary, to stk giga Samsø muslinger, fisketerrine og noget fiskeskum jeg simpelthen ikke kan huske hvad var, men godt smagte det  -se lige den fine hjemmelavede bordpynt :-)

ps - tak for billedet far...

tirsdag, august 30, 2011

Hvis man skulle undre sig...

over man havde ondt i hovedet søndag den 28/8 kan det være fordi der dagen før blev drukket:
-15 flasker velkomstcava
- 1 flaske moét rosé (af brudeparret) 
- 48 flasker rød/hvidvin
- 10 flasker rød dessert cava
- 10 rammer øl
- 2,7 liter baileys
- 3,5 liter gin
- 3 liter vodka
-1 liter god whiskey
- 2 liter contreau
- 2 liter rom
- 4 rammer cola
- 1 ramme fanta
- 1 ramme faxe kondi
- og så lige 5,5 rammer danskvand

Tak fordi i gjorde vores bryllup til en fest!!
 Verdens bedste chokoladekage - intet mindre:-)

mandag, august 22, 2011

Imens vi venter på den store dag

Så er det begyndt at spidse til, ugen er fuldt booket op, og de sidste mange praktiske ting, skal på plads - dog er der også lidt tid til at slappe lidt af:

Blandt andet krævede det noget af en morgentallerken at komme igennem alle ostene fra aftenens ostebord..
Barskabet er heller ikke at kimse af - dog skal det meste gemmes til på lørdag.
Et pænt flot forstenet søpindsvin har man da også fundet..
Banan muffins kunne undertegnede da også lige bikse sammen.
Og hvem siger der ikke er sommer i Danmark? De sidste to gange vi har været på Samsø, har vejret været lige til og holde ud :-)

onsdag, august 17, 2011

Fanget.....

Med skæget helt nede i skålen med humus, imens kyllingen siger skål!



Status på hobby botanikken....

Et par chilier...
Chili skov i vindueskarmen :-)
Stueblommetomater - har høstet flere allerede, og MANGE er på vej :-)
Til venstre min clementin og til højre min mango
Mega flot avocadoplante - Den har simpelthen de mest fantastiske blade!
Citron..
En druknet peber... Ikke nemt at være en udendørs altan plante!
Ham her ser dog ud til og trives på altanen - Se, en peberfrugt på vej:-)

tirsdag, august 16, 2011

Rabarber

Så er der leveret endnu et læs rabarber fra svigermekanikken. Vi har store planer med dem, der skal nemlig laves rabarber saft/sirup til drinks, der skal serveres til vores bryllup. Bare rolig, der skal nok komme, så man kan få sig en Jim & Johnny, for ingen ordentlig fest, uden Jim & Johnny!

Først blev de renset og skåret i stykker, tilsæt så umenneskeligt meget sukker og noget god vanilje - herefter koges til de er godt bløde.
Lad det hele køle godt af, så man kan holde ud og vride det sidste saft ud af klædet - for ellers kan jeg godt hilse og sige det gør nas på nallerne...
Atamon i flasken, så det kan holde sig, og så på flasker - Flot ser det ud!


Vores "rest produkt" skal bruges i bryllupskagen. Man kan også sagtens bruge det i en omgang yoghurt til morgenmaden, men vi skal bruge det i kagefyld!

søndag, august 14, 2011

Brunch på café oven vande.

Lørdag morgen kunne vi simpelthen ikke overskue andet end at forkæle os selv med en omgang brunch. Vi vidste vi ikke gad det magre udbud i Brønshøj, og jeg havde heller ikke lyst til en omgang tarvelig brunch buffet med slatten bacon og alt for hårdkogte blødkogte æg. Et andet krav, var at det skulle være tæt på Amager, da jeg havde en aftale med nogle malerbørster og en røvfuld bajere hos et vennepar.
Så mere eller mindre tilfældigt endte vi hos Cafe oven vande på Christianshavn.

Deres brunch tilbud var følgende:

Brunch
Røræg med pølser og bacon. Mixsalat, parmaskinke med mozzarella, oste med marmelade, drænet yoghurt med bær og ahornsirup. Blinis med løjrom, rømørejer på knækbrød, frisk frugt, ketchup og syltet figen samt muffin
Brunch serveres med brød/rugbrød, appelsin/æble juice og kaffe eller the. Alt dette til en pris af 129 risdaler bobs. 

Det var en rigtig god brunch. Det eneste minus var at vi ikke kunne finde nogen syltet figen, og de bebudede oste, var én ost - Som tilgengæld var virkelig god. Det var super der var lidt nye indslag på den klassiske brunch tallerken. Rømø rejer og løgrom på hjemmelavet blinis - Mums. Et feature jeg især kunne lide var ved ananassen  - Den seje midte var skåret væk!! Et efterhånden særsyn, at den mere eller mindre uspiselige midte var skåret væk, og ikke nok med det, der var skåret ned i skiven, så den var nem og spise. Noget mange andre caféer kunne lære noget af. Til den kop kaffe der var inkluderet i brunchen, fulgte en lille kande med skummet varm mælk, igen en lille lækker ekstra feature som gjore oplevelsen god. Pølserne var ikke normale kedelige slave pølser, men lækre kødfulde og fyldt med spændene krydderier.
Klart et besøg værd igen.

tirsdag, august 09, 2011

kamera mailfunction og andet godt...

Uha det er længe siden. Grunden er teknik -  Mazzen har ikke har kunne få sit kamera til og virke... Men nu - efter at have trykket lidt på én af de to knapper min telefon har - skulle det virke igen. Yay - Og jo - Så har jeg været på polterabend - uha et blod bad! Lige min stil:-) Nu kan det bryllup sku' bare komme an!!



lørdag, juli 30, 2011

Fordele ved mit arbejde

Det kunne bla være gris med gris på. Ikke dårligt at have døgn vagt, når man kan spise gris til morgen mad.


fredag, juli 29, 2011

Siden sidst..

Jeg er blevet rask, eller det vil sige, jeg hoster ikke hele tiden nu. Jeg har ikke fået lavet særlig meget mad, både pga sygdom, men også på grund af Jette og Steens helt fantastiske tre dages bryllup på endelave. Sikken en fest, og sikken en masse stress man selv lige pludselig kan få, for nu er der sku ikke langt tid til det er min tur...
Vi fik bla helstegt pattegris og en masse drinks...


Herhjemme har jeg en enkelt gang kastet mig ud i lidt sjovt -  Saltindbagt mørbrad.
Opskriften fandt jeg hos Newyorkerbyheart Og nøj man kan have selektive læsebriller på, når man følger en opskrift. Jeg var sikker på saltdejen skulle ligge på køl, men det skulle den ikke. Ganske som der stod i opskriften. Måske det var derfor jeg synes den drillede helt vildt, eller måske det bare er en familiesvaghed med madlavnings dej der driller, eller va' mor? Synes jeg har minder om flyvende butterdej fra barndommen:-)
Men her er "svinet:

Med dej
Uden dej

Hov, jeg har også lavet havregrød med friske ribs, præsis som her. Det var godt, resterne bagte jeg, til "havregrøds kager/kiks" - whatever, tror jeg har set det i Go'morgen Danmark at man kan bage ens rest grød. Men en hyggelig sund hjemmelavet snack.

Og så har der ellers været gået "kage" i det lille hjem. Tøserne gik all ind på en fødselsdagslagkage til deres veninde, som skulle overraskes på hendes arbejde. Jeg fik lov at smage et lille stykke - og KUN et lille stykke...
De hjemmebagte (grønne) bunde skæres til
Opbygning
Den bliver altså høj
Ta ta... Tillykke med fødselsdagen!