Viser opslag med etiketten palæo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten palæo. Vis alle opslag

mandag, marts 18, 2013

Så er det så'rn rigtig

I dag startede fruen på arbejde, så nu er barslen så'rn helt rigtig....
Mia brugte sidste uge på specialet, og var afsted flere dage, men alligevel var det ikke sådan helt rigtigt.
Nå, men første dag i uge 3 af barslen, er blevet brugt på en mandesyg baby, der nu har sovet 2,5 timer!! Så Mazzen har fået støvsuget, vasket gulv, rengjort køkken, skurret spisebordet ned og vasket tøj. Puha... Så nu fortjenes kaffen med fløde og lidt bloggeri. Og jo, én har godt af fløde - nu mangler man KUN 1,5 kilo, så har palæo ordnet 20 kilo Mazzen!! Dvs 1/5 af kropsvægten! Det er jo vildt...
Lidt billede, bla af Sigurd der nu kravler... Baglæns! Så man bliver fanget under stolen:-) og så en risikiks med baby, samt barselsfritidsaktiviteter

Ps fruen har startet en billedeblog, for at undgå babyspam på diverse sociale medier. Se her: lysdalbeck.blogspot.com







søndag, marts 10, 2013

Brændende kærlighed

Palæo style...

Herinde går tiden da fuldstændig i stå. Jeg havde, efter fruens opfordring, egentlig bestemt mig for at få lidt gang i opskrifterne/maden herinde igen. Men, en baby, samt en omgang akut mandesyge forsinker åbenbart processen.

Men her kommer en palæo fortolkning af en god dansk ret: Brændende kærlighed.. Kan allerede nu afsløre det var MUMS!

Brændende kærlighed, er normalt, løg, bacon, kartoffelmos og rødbeder. Efter den måde vi spiser på, er det "kun" kartoffelmosen der er "no go"

Ingridienser til 2 personer:
- 4 løg
- 4 store rødbeder
- 3 pstinakker
- 4 gulerødder
- Hvidløg efter behov
- Champignon
- 4/5 tykke skiver tørsaltet bacon (
- Klaret smør
- håndfuld revet råmælksost (fx vesterhavs ost)
- 2 oksemørbrad bøffer
- salt/pebber


Det jeg gjorde var...
- At komme fire løg i et ovnfast fad, og tænde ovnen på 200 grader med varmluft.

- Der blev skrællet lidt pastinakker, gulerødder og selvfølgelig en masse rødbeder, som blev kogt i saltet vand, jeg kommer altid et par fed eller fire hvidløg i vandet, som bliver most med - Det er nemlig bare godt.

- Imens rodfrugterne koges, skæres noget lækkert tørsaltet bacon og lidt champignon. Og kommes på panden.

-   Nå bacon er stegt sprødt, og rodfrugterne er møre, moses rodfrugterne, og bacon/champignon blandes i. Jeg tilsatte lidt klaret smør, samt en god håndfuld revet råmælks ost. Herefter kommer det ind i ovnen til løgene, og så venter man til den får den kulør man ønsker.

- Imens mosen var i ovnen, blev to oksemørbradsbøffer nænsomt stegt på panden, og fik lov at hvile imens mosen blev færdig.

Velbekomme






torsdag, november 08, 2012

Som tiden den går.





Så så man lige Sigurd 10 uger gammel!! Hold nu da op det går hurtigt - Én har følelsen af han vokser hver gang man kigger væk - hvilket jeg jo, kval mit arbejde, med til tider lange vagter på 25 timer, jo gør. Det er ikke en rar fornemmelse, at føle man går glip af noget... Så derfor føltes det EKSTRA godt da barsels papirerne blev send af sted i går. Det hedder sig derfor, at når Mazzen kl 07.00 torsdag den 28/2 2013 går hjem fra arbejde efter endt rådighedsvagt, skal han først møde ind på det der job den 1/9 2013 igen!! Hurra for en kone der ikke holder barsel, så manden kan få det hele!!!
Vi har haft svigermekanikken  på aflastningsbesøg fra fredag til tirsdag. Åh det var dejligt! Jo, det kan man faktisk godt sige om et langt besøg fra ens svigerforældre! Hunden blev luftet, baby trøstet og mor og far kunne gå ud og spise - hvor vi dog hurtigt kunne blive enige om, vi savnede Sigurd, og hellere måtte tage hjem igen.
Som det sidste billede viser, blev svigerfamilien introduceret for stenalderkost, næsten 2 kg bøffer, skåret af et stykke dejligt mørt oksefilet.