Uha - det her er længe siden
Desværre har jeg ikke nogen billeder fra de første spirer, men har et ret tidligt billede på et indlæg her på bloggen.
Og hvad er det så ham mazzen vil frem til med det her, ud over der rent faktisk overlevede to stk citron spirer, som i dag ser sådan ud:De er selvfølgelig blevet klippet og rettet til, ellers havde den ene af dem i dag været en meeeeeget lang stang med et par blade.
Nå men, hold nu da kæft der er sket meget siden de to små citronkerner kom i jorden. Jeg har været til et utal af bryllupper, er selv blevet forlovet, fået hund, mistet min storebror, blevet uddannet, har boet i Kolding, er flyttet til København, haft tre, TRE!! jobs som pædagog, stået på ski, været bilejer, fået fællesøkonomi, kolonihaveejer, optaget lån i banken, er blevet glad for mac, rejst Spanien rundt. Hov, så er der da for resten også kommet et par nye små til:
Heldigvis er der også ting der ikke har ændret sig: Jeg er stadigvæk præcis lige så blind som jeg har været de sidste 10 år, drikker stadigvæk lidt for meget rødvin og kaffe. Kan stadigvæk godt tåle at tabe mig 10 kg, spiller alt for meget computer, og så kan jeg stadigvæk ikke fordrage marcipan eller boller i karry...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar