mandag, maj 09, 2011

Godmorgen Brønshøj

Så er en weekend på arbejde veloverstået. Så til morgen stod den på lidt forkælelse til Mazzen.

En omgang spansk kartoffel tortilla 

Allerede her kan det være nogen står af, fordi det tager for lang tid at lave, og tiden om morgenen er knap. Men det tager max 15 min at lave, og så får man lagt en super solid bund i maven inden dagens udfordringer.

Til denne omgang brugte jeg:
- 1 rødløg i mellemstørrelsen
- 4 nye mallorcakarofler
- 4 grønne asparges
- 2 æg
- Ca Halvanden spiseske cremefraiche, nævner ikke på hvor mange %, men den var rimelig bastand :-)
- Et "par" skiver bacon
- Salt og pebber
- Og for at opnå lidt af det spanske temperament - masser af chili - men kan selvfølgelig undlades.

Fremgangsmåden var som følger:

Løg hakkes, kartofler skæres i små tern og kommes i panden/velegnet gryde med fedtstof. Jeg har brugt en meget gammel kasserolle.

Imens kartofler og løg hygger, piskes æg og cremefraiche sammen. Her skal der virkelig bruges kræfter, for vi vil gerne opnå de dejlige luftbobler, der giver den gode konsistens til sidst i tortillaen.

Asparges kommes i, og skal lige "smage" varmen inden de piskede æg hældes i. Der skrues NED for varmen, og låg på - så skal den bare stå og hygge sig, til man har opnået en tilpas bastant konsistens, så den uden problemer, kan vendes ud af den valgte pande/gryde.

Bacon steges på en varm pande, og serveres til:


Man kan vælge et hav af andre ingredienser. Svampe, aubergine, tomater ect ect, men det er vigtigt at holde lidt igen. Ikke for mange forskellige smagsindtryk, så hellere lave en masse forskellige.

Og så har jeg fået skæld ud af fruen for ikke at have lagt den frokost op, hun lavede til mig i fredags. Den kommer her:


1 kommentar:

Anonym sagde ...

Åhhh, sikke en morgenmad :-)

Mange hilsner
Birthe